Mursten: Typer, alderstegn, genbrugsværdi og hvad du skal vide ved delvis nedrivning og sanering

Resultatet ovenfor giver et hurtigt billede, men mursten skal altid vurderes i sammenhæng med mørtel, skader, forurening og måden, de tages ned på. Det er især forskellen mellem kalkmørtel og cementmørtel, der afgør, om et parti har reel genbrugsværdi eller ender som almindeligt byggeaffald.

Hvilke mursten er der tale om – og hvorfor typen betyder noget

Mursten er ikke bare mursten. I praksis skal du først skelne mellem facadesten, bagmursten, skalmur og specialtegl, fordi placeringen i konstruktionen har stor betydning for både kvalitet, vejrpåvirkning og mulighed for genbrug.

Facadesten og formursten er de mest interessante, når målet er genbrug i synligt murværk. De har typisk et mere ensartet udtryk, og de er valgt med fokus på overflade, farvespil og holdbarhed. Bagmursten er oftere mindre attraktive til synlig genanvendelse, fordi de kan være grovere, mere ujævne eller have siddet mere beskyttet i konstruktionen.

I ældre huse ser du ofte massivt murværk eller hulmur med en tydelig forskel mellem ydermur og bagmur. I nyere byggeri er skalmure almindelige, og her afhænger genbrugspotentialet af både opbygningen og den mørtel, der er brugt. Specialtegl som gesimssten, sålbænkssten og formsten kan have høj værdi, hvis de tages ned hele, men de kræver også mere omhyggelig håndtering.

Det er derfor en fordel at notere:

• om stenene sidder i facade, bagmur eller skalmur
• om murværket er massivt eller en hulmurskonstruktion
• om der er tale om standardformat eller særlige formater
• om partiet er stort nok til at være interessant som samlet murstensparti

Hvis du skal planlægge en delvis nedtagning, er det en stor hjælp at få lavet en byggeteknisk gennemgang før nedrivning. Her kan man tidligt se, hvilke vægge og partier der egner sig bedst til selektiv nedtagning.

Sådan ser du alderstegn på mursten i praksis

Gamle mursten kan ofte kendes på patina, ujævnt farvespil, blødere fuger, synlige mørtelrester og en mere levende overflade. Bygningens årstal er en nyttig tommelfingerregel, men de synlige tegn er normalt mere brugbare, når du står foran muren.

Mursten fra bygninger opført før cirka 1950 til 1960 har ofte bedre forudsætninger for genbrug, fordi de oftere er muret med kalkmørtel. Det er dog ikke en garanti. Ombygninger, senere reparationer og lokale byggeskikke kan betyde, at dele af samme hus er opført med forskellige mørteltyper.

De mest brugbare alderstegn er dem, du kan se og mærke direkte på murværket. Det gælder især fugens hårdhed, stenens overflade og den måde, mørtelrester sidder fast på.

Brandhud er også et vigtigt begreb. Det er den hårdere, brændte overflade på teglstenen. Slidt brandhud er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Let slid eller kosmetiske forskelle kan være en del af det udtryk, mange netop ønsker i genbrugsmursten. Det kritiske er, om skaden kun er overfladisk, eller om stenen er begyndt at forvitre i selve skærven.

Se også på fugeprofilen. Gamle fuger er ofte mere ujævne og kan være lettere at skrabe i med et værktøj. Meget hårde, glatte og tætte fuger peger oftere mod cementholdig mørtel, som er væsentligt dårligere for rensbarheden.

Kalkmørtel eller cementmørtel er det vigtigste filter

Kalkmørtel er normalt den store fordel, fordi den er blødere og lettere at rense af stenen. Cementmørtel er hårdere, og det øger risikoen for, at murstenen skades under rensning eller slet ikke er økonomisk interessant at genbruge.

Som tommelfingerregel er bygninger fra før cirka 1950 ofte muret med kalkmørtel, og frem mod omkring 1960 ses begge typer. Efter 1960 bliver cementmørtel og hårdere mørtler mere almindelige. Det er kun en vejledning. Det konkrete murværk skal vurderes visuelt eller ved prøveudtagning, hvis der er tvivl.

Grunden til, at mørteltypen betyder så meget, er enkel: Genbrug kræver, at stenene kan skilles ad og renses uden store tab. Når mørtlen er blødere end stenen, kan den typisk fjernes skånsomt. Når mørtlen er næsten lige så hård eller hårdere end stenen, stiger brudprocenten markant.

Et enkelt beslutningsforløb ser typisk sådan ud:

1. Se på bygningens alder som første pejlemærke.
2. Undersøg fugens hårdhed og udseende.
3. Vurder om stenene kan skilles ad enkeltvis uden omfattende brud.
4. Tag en prøve ned, hvis der er tvivl om mørteltype eller rensbarhed.

Hvis du allerede i beregningen ovenfor har fået en lav vurdering, er det ofte netop cementmørtel, der trækker ned. Ved usikkerhed giver det mening at kombinere den visuelle vurdering med en egentlig risikovurdering før nedrivning og sanering, især hvis projektet er større eller økonomien afhænger af genbrug.

Vil du arbejde videre med genbrug af partiet, kan det også være relevant at læse mere om genbrug af byggematerialer efter nedrivning, fordi samme principper gælder for sortering, dokumentation og kvalitet.

Hvornår mursten ikke bør genbruges

Mursten er typisk uegnede til genbrug, hvis de er frostskadede, saltskadede, stærkt forvitrede, forurenede eller sidder i murværk med cementmørtel, som ikke kan renses uden stor risiko for brud. Det afgørende er ikke bare, om stenen er gammel, men om den stadig er teknisk og miljømæssigt brugbar.

Det er vigtigt at skelne mellem kosmetiske forhold og egentlige skader. Patina, variationer i farve og mindre overfladeslid kan være helt acceptable. Afskalninger, dybe revner, porøs skærv og tydelige saltpåvirkninger er noget andet.

• Frostskader: ses ofte som afskalninger, sprængninger og løs overflade. De gør stenen usikker til ny udendørs brug.
• Saltskader: hvide udblomstringer, misfarvning og nedbrydning ved fugtpåvirkning. Saltbelastede sten kan give problemer igen efter genbrug.
• Forvitring: hvis stenen smuldrer, er blød i skærven eller mister sammenhæng, bør den sorteres fra.
• Sodsten: sten fra skorstene og stærkt sodpåvirkede områder er normalt uegnede.
• Forurening: maling, overfladebehandlinger eller kontakt med problematiske stoffer kan kræve særskilt vurdering eller kassation.

Ved ny anvendelse spiller eksponeringsforhold også ind. I faglige vurderinger bruges ofte eksponeringsklasser som MX1, MX2 og MX3 for at beskrive påvirkning fra fugt, frost og miljø. For dig som boligejer er den enkle version, at genbrugsmursten ikke automatisk er egnede til alle udvendige og hårdt belastede konstruktioner.

Er der mistanke om forurening, bør murstenene ikke vurderes isoleret fra resten af bygningen. Blyholdige overflader, fuger med problematiske stoffer eller tilstødende bygningsdele kan trække hele partiet ned. Ved ældre huse er det særligt relevant at være opmærksom på bly i maling ved renovering og nedrivning samt behovet for miljøscreening før nedtagning.

Delvis nedrivning og selektiv nedtagning uden at miste værdien

Selektiv nedrivning betyder, at mursten tages ned og sorteres adskilt fra starten, så de ikke knuses i blandet affald. Det er den mest afgørende forskel på et parti med genbrugsværdi og et parti, der ender som teglbrokker.

Ved almindelig hårdhændet nedrivning falder genbrugsudbyttet hurtigt. Ved skånsom nedtagning og rigtig sortering kan forskellen være stor. Som vejledende tommelfingerregel ses der i praksis ofte udbytter på omkring 25-30 % ved grov håndtering mod 80-85 % ved skånsom selektiv nedtagning i gode forløb. For teglfraktionen som helhed ligger gennemsnitligt udbytte ofte omkring 65 %, men det afhænger meget af murtype, mørtel og metode.

Før opstart

Den største fejl er at starte nedrivningen, før murværket er vurderet. Hvis genbrug er et mål, skal det skrives ind i planlægningen fra begyndelsen. Du bør kende partiets placering, omfang, mørteltype, mulige skader og eventuelle miljøforhold, før maskinerne går i gang.

Det er her, selektiv nedrivning og genbrug giver mening som metode. Ved større projekter er det også nyttigt at kende krav, proces og dokumentation ved selektiv nedrivning, så genbrug ikke bare bliver en hensigt, men en konkret del af arbejdet.

Under nedtagning

Mursten skal adskilles så skånsomt som muligt. Målet er at få stenene fri uden at knække dem og uden at blande dem med andre materialer. Jo mere blandet læsset bliver med træ, puds, metal, isolering og betonrester, jo lavere bliver værdien.

• Tag sten ned i adskilte partier i stedet for at rive hele facader blandet ned.
• Undgå at køre direkte i teglet med grab eller tungt udstyr, hvis stenene skal reddes.
• Sortér ved kilden i rene fraktioner.
• Hold gode partier adskilt fra skadede eller tvivlsomme sten.

Ved læsning og intern transport

Meget værdi går tabt i den første håndtering på byggepladsen. Selv gode sten mister hurtigt kvalitet, hvis de skubbes rundt, klemmes hårdt eller læsses sammen med brokker. Skånsom læsning med passende udstyr er en praktisk detalje, der har direkte betydning for økonomien.

Hvis partiet skal lagres midlertidigt, skal det stå tørt, adskilt og tilgængeligt. En god pladslogistik med den rigtige container- og affaldsløsning på byggepladsen gør det lettere at holde genbrugelige mursten fri af resten af affaldet.

Ved modtagelse eller videre salg

Et parti bliver mere attraktivt, når det er ensartet, kendt og dokumenteret. Større sammenhængende partier er lettere at afsætte end små blandede bunker. Det gælder især, hvis stenene matcher et bestemt format, farvespil eller arkitektonisk udtryk, som efterspørges til restaurering eller ombygning.

Hvis du vil holde mulighederne åbne, kan du læse mere om at sælge og genbruge byggematerialer fra nedrivning. Her er partistørrelse, fotos, sortering og logistik afgørende for, om murstenene opfattes som en ressource eller en omkostning.

Det bør du have klar før nedrivning: fotos, mål, screening og dokumentation

Før du river ned, bør du samle fotos af murværk og fuger, notere bygningsår, murværkstype og mængde samt få lavet den nødvendige miljøscreening. Det er de oplysninger, der normalt afgør både genbrugsværdi, risiko og lovlig håndtering.

Start med det, du selv kan registrere. Tag oversigtsbilleder af facaderne og nærbilleder af både sten og fuger. Notér om der er hulmur eller massivt murværk, og lav et rimeligt mængdeestimat i m². Ved opmåling bruges ofte vejledende forbrugstal som cirka 30-40 mursten pr. m² i nogle sammenhænge, cirka 65 mursten pr. m² ved løberforbandt inklusive omkring 5 % spild og cirka 130 kopsten pr. m² ved kopstensforbandt. De tal er kun nyttige som tommelfingerregler, ikke som endelig opgørelse.

En praktisk forberedelsespakke bør mindst indeholde:

• bygningens omtrentlige opførelsesår
• fotos af facade, gavle og udvalgte detaljer
• nærbilleder af fuger og mørtel
• oplysning om murværkstype og konstruktion
• estimat over mængde i m² eller antal relevante partier
• noter om synlige skader, saltspor, revner eller misfarvninger

Når bygningen kan indeholde problematiske stoffer, er visuel registrering ikke nok. Så skal der laves miljøscreening, og i nogle tilfælde prøver eller en miljørapport. Det gælder blandt andet ved mistanke om PCB, bly, asbest eller andre stoffer, som påvirker både arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

Du kan få overblik med en tjekliste før nedrivning og sanering og læse mere om miljørapport ved nedrivning, hvis projektet kræver formel dokumentation. Ved ældre bygninger eller tvivl om materialer tæt på murværket kan det også være relevant med en forundersøgelse for asbest.

Selve nedrivningsforløbet bliver også lettere at styre, hvis du tidligt får overblik over planlægning, screening og oprydning ved nedrivning. Det minimerer risikoen for, at gode mursten blandes med materialer, som kræver særskilt håndtering.

Hvad bestemmer murstenenes værdi og pris

Mursten kan både have positiv værdi, neutral værdi eller koste penge at håndtere. Det afhænger især af mørteltype, skader, rensbarhed, partistørrelse, transport, dokumentation og om format og udtryk matcher det, markedet efterspørger.

Den største fejl er at tro, at der findes én fast pris på brugte mursten. I praksis bevæger værdien sig på et spektrum. Et pænt, stort parti med kalkmørtel og ensartet udtryk kan være attraktivt. Et blandet, skadet eller forurenet parti kan have negativ værdi, fordi det skal sorteres og bortskaffes.

Ud over selve salgs- eller genbrugsværdien spiller affaldsøkonomien ind. Vejledende modtageafgifter for tegl og lignende fraktioner ligger ofte omkring 100-150 kr. pr. ton, men niveauet varierer efter modtager, renhed og lokal logistik. Nogle rene partier kan modtages mere fordelagtigt, mens blandede eller problematiske læs kan blive dyrere. Derfor kan god sortering i sig selv være en besparelse.

Transport betyder også mere, end mange regner med. Et lille fint parti langt fra aftageren kan være mindre interessant end et større, lidt mere blandet parti tæt på. Hvis du vil forstå det økonomiske spænd bedre, er det nyttigt at se på prisniveauer for bortskaffelse af byggeaffald som modstykke til potentiel genbrugsværdi.

Miljøgevinsten kan være betydelig, men skal bruges som tommelfingerregel. Et ofte brugt overslag er omkring 0,5 kg CO2 pr. genbrugt mursten, hvilket groft sagt svarer til cirka 1 ton CO2 ved 2.000 genbrugte sten. Det afhænger dog af rensning, transport og den konkrete anvendelse.

Dokumentation, test og CE-mærkning

Dokumentation er det, der gør genbrugsmursten brugbar i et nyt byggeri. CE-mærkning, ydeevnedeklaration og relevante test viser, at et parti kan anvendes til det formål, det er udvalgt til, især når murstenene skal indgå professionelt i nybyggeri eller større ombygninger.

For private småprojekter er dokumentationskravet ikke altid lige omfattende som i professionelt byggeri, men jo mere murstenene skal bruges bærende, synligt eller i projekter med myndigheds- og projekteringskrav, desto vigtigere bliver dokumentationen.

Relevante forhold kan blandt andet være:

• identifikation af parti og oprindelse
• beskrivelse af format, farve og mængde
• oplysninger om rensning og sortering
• test af eksempelvis vandoptag, minutsug og vedhæftningsstyrke
• ydeevnedeklaration og eventuel CE-relateret dokumentation ved professionel omsætning

Det betyder ikke, at alle partier skal testes ens. Kravene afhænger af, hvad murstenene skal bruges til. Men jo mere kritisk anvendelsen er, desto mindre plads er der til antagelser.

Hvis murstenene tænkes ind i et større projekt eller udbud, kan det være relevant at få hjælp til at beskrive genbrugskravene i et godt entrepriseoplæg til nedrivning. Det gør det lettere at sikre, at både dokumentation og håndtering er tænkt med fra start.

Kan genbrugsmursten bruges i alle byggerier?

Genbrugsmursten kan ikke bruges overalt. De er især relevante dér, hvor eksponeringen er lavere, og hvor farve, format og bygningens udtryk passer til partiet. I andre tilfælde er nye mursten det mere sikre valg.

Teknisk afhænger anvendelsen af blandt andet fugt, frostpåvirkning, konstruktionstype og murstenens dokumenterede egenskaber. I mere udsatte konstruktioner er kravene højere, og her er det ikke nok, at stenen bare ser pæn ud. Den skal også passe til den belastning, den får i praksis.

Æstetik betyder også noget. Genbrugsmursten er oplagte til restaurering, tilbygninger, ombygninger og projekter, hvor man ønsker et levende eller historisk udtryk. De passer mindre godt, hvis målet er et helt ensartet fabriksnyt facadeudtryk.

Som grov tommelfingerregel er genbrugsmursten ofte mest oplagte til:

• reparationer i eksisterende ældre murværk
• restaurering og bevaringsprojekter
• ombygninger, hvor patina og variation er en kvalitet
• udvalgte nybyggerier, hvor parti og dokumentation matcher projektet

Derimod bør du være mere varsom, hvis murværket bliver hårdt eksponeret for fugt, frost eller salte, eller hvis projektet kræver meget ensartede og dokumenterede egenskaber. Ved tvivl kan en byggesagkyndig eller byggerådgiver være den hurtigste vej til en sikker beslutning.

En enkel model: behold, undersøg nærmere eller kassér

Hvis du skal træffe en hurtig beslutning, kan mursten normalt deles i tre grupper. Modellen er enkel, men den samler de vigtigste vurderingspunkter: alder, mørtel, skade, forurening og håndtering.

Hvis murstenene ender i den sidste kategori, skal de håndteres som en del af projektets affalds- og myndighedsspor. Her kan det være nødvendigt med affaldsanmeldelse ved nedrivning og en plan for korrekt opdeling i affaldsfraktioner på byggepladsen.

Det praktiske næste skridt

Hvis vurderingen ovenfor peger på mulig genbrugsværdi, er næste skridt normalt ikke at rive ned hurtigst muligt, men at sikre en kontrolleret proces. Det gælder især ved delvis nedrivning, hvor gode murstenspartier let mister værdi, hvis de blandes med andre materialer eller bliver håndteret for hårdt.

Et realistisk forløb er typisk:

1. registrér murværket med fotos og noter
2. afklar mørteltype og synlige skader
3. få lavet nødvendig miljøscreening eller forundersøgelse
4. planlæg selektiv nedtagning og sortering
5. vurdér om partiet skal genbruges på stedet, sælges eller bortskaffes

Hvis du står med tilbud fra nedrivningsfirmaer, er det værd at kontrollere, om genbrug er prissat og beskrevet tydeligt. Ellers risikerer du, at mursten med potentiel værdi behandles som blandet affald. I den situation kan det være nyttigt at vide, hvordan du læser et tilbud fra et nedrivningsfirma, så krav til sortering, dokumentation og håndtering ikke bliver overset.