Tilskud til energirenovering: Overblik (og hvornår nedrivning er et bedre valg)

Opdateret: juli 2026. Regler, puljer og frister ændrer sig løbende, så konkrete vilkår bør altid tjekkes, før du søger eller sætter arbejde i gang.

Kort overblik: Du kan normalt søge tilskud, hvis du ejer en helårsbolig med energimærke D, E, F eller G, arbejdet ikke er startet, og opgaven udføres af en virksomhed med CVR-nummer. Ordningen retter sig typisk mod isolering, vinduer, ventilation, vandbåret varme og energimærkning. Tilskuddet kan hjælpe økonomien, men det ændrer ikke på, om huset som helhed er værd at redde.

Kort fortalt: hvad er tilskud til energirenovering i 2026?

Tilskud til energirenovering er en støtteordning til helårsboliger, der kan få penge til udvalgte energiforbedringer som isolering, vinduer, ventilation og vandbåret varme. I 2026 kræver ordningen typisk energimærke D-G, tilsagn før start og en CVR-virksomhed til udførelsen.

For mange boligejere er det vigtigste ikke bare, om der findes en pulje, men om tilskuddet faktisk gør projektet fornuftigt. Et tilsagn kan sænke egenbetalingen, men det løser ikke problemer med fugt, skimmel, sætninger eller dårlig restlevetid.

Ordningen fordeles som udgangspunkt efter først til mølle. Det betyder, at timing, korrekt dokumentation og et klart projektoplæg har stor betydning. Tilskuddet dækker heller ikke alt, og det er ikke det samme som en generel støtte til totalrenovering eller til at rive et hus ned.

Hvis du er i tvivl om husets grundlæggende tilstand, bør tilskudsvurderingen kobles med en byggeteknisk vurdering, en tilstandsrapport eller en nærmere gennemgang af hvad energimærket betyder i praksis.

Hvem kan søge, og hvilke krav gælder i 2026?

Du kan som udgangspunkt søge, hvis boligen er en helårsbolig, du selv ejer den, den har energimærke D, E, F eller G, arbejdet ikke er startet, og udførelsen sker via en virksomhed med CVR-nummer.

De fem punkter er kernen i ordningen, og det er også her mange ansøgninger falder. Særligt to fejl går igen: at arbejdet er sat i gang for tidligt, eller at projektet ikke er dokumenteret tydeligt nok fra start. Et mundtligt tilbud eller en løs idé om nye vinduer er sjældent nok.

Det betyder i praksis:

• Boligen skal være helårsbolig – fritidshuse og sommerhuse falder normalt udenfor.
• Du skal være ejer – ordningen er knyttet til ejerforholdet og boligen.
• Energimærket skal typisk være D, E, F eller G – fra 2026 er D også med, hvilket udvider målgruppen.
• Projektet må ikke være begyndt – ingen bestilling, opstart eller udførelse før tilsagn.
• Arbejdet skal udføres af en virksomhed med CVR-nummer – gør-det-selv og rent privat udførelse giver som udgangspunkt ikke adgang.

Der kan også være formelle krav om identifikation med MitID, udbetaling til NemKonto og erklæringer, der skal udfyldes korrekt. Hvis der indgår særlige ejerforhold eller blandet brug af ejendommen, kan der opstå ekstra krav, blandt andet omkring erklæringer og støtteforhold.

Normalt skal projektet gennemføres inden for cirka ét år fra tilsagn. Ved energimærkning som særskilt tilskudsdel vil energimærkets alder også kunne få betydning, og i praksis bør du regne med, at et ældre energimærke kan kræve fornyelse, før ansøgningen giver mening.

Hvad kan man få tilskud til?

Ordningen dækker især forbedringer af klimaskærm og drift: isolering, vinduer, ventilation, vandbåret varme og energimærkning. I praksis er det typisk de tiltag, der reducerer varmetab og forbedrer indeklimaet uden at være en generel støtte til alle typer ombygning.

De mest almindelige hovedområder er:

• Isolering af tag, loft, ydervægge, gulve eller andre relevante bygningsdele.
• Vinduer og visse vinduesløsninger, hvis de opfylder de tekniske krav.
• Mekanisk ventilation med varmegenvinding, især hvor huset bliver tættere efter renovering.
• Vandbåret varme, fx etablering af vandbåren rumvarme i boliger, hvor det giver mening som del af en samlet energiforbedring.
• Energimærkning, hvor det indgår som nødvendigt led i forløbet.

For vinduer er det ikke nok, at de er nye. De skal normalt leve op til ordningens tekniske specifikationer, og her nævnes ofte krav som Energiklasse 2 og en lav U-værdi, typisk omkring Uw ≤ 0,76 for relevante løsninger. Det gælder ikke kun facadevinduer, men kan også være relevant for ovenlysvinduer, forsatsrammer og koblede rammer afhængigt af projektet.

Det afgørende er, om tiltaget passer ind i husets faktiske problemer. Nye vinduer giver sjældent bedst effekt alene, hvis loftet er dårligt isoleret, eller hvis der er fugt i ydervæggene. Omvendt kan ventilation være helt central, hvis du tætner klimaskærmen og ellers risikerer et dårligere indeklima. Se også denne gennemgang af ventilation i boligen ved renovering, hvis du vil forstå sammenhængen mellem tæthed, fugt og luftskifte.

Tilskuddet bør derfor ses som en del af en renoveringsstrategi, ikke som en liste over produkter, der skal krydses af.

Hvor meget kan man få i tilskud?

Tilskuddet beregnes som en andel af de estimerede markedspriser for de godkendte tiltag og ligger typisk inden for et begrænset niveau. En ofte nævnt sats er op til 15 procent, og minimumsgrænsen ligger normalt på 5.000 kr.

Det er vigtigt at læse det rigtigt. Tilskuddet bliver ikke nødvendigvis beregnet som 15 procent af din faktiske regning. Det tager udgangspunkt i de godkendte satser og markedspriser for de tiltag, der er omfattet. Din egen regning kan derfor godt være højere end det beløb, støtten reelt regnes ud fra.

Derudover fordeles midlerne efter først til mølle. Der kan være et samlet puljebudget, som for 2026 er omtalt i størrelsesordenen 51,5 mio. kr., og når puljen er brugt, er der ikke flere tilsagn at hente i den runde.

Et simpelt regneeksempel viser størrelsesforholdet:

Intervallerne er vejledende og varierer med husets størrelse, tilstand, materialevalg og lokale entreprenørpriser. Pointen er, at tilskuddet ofte er et godt bidrag, men sjældent det, der alene afgør, om projektet er økonomisk sundt.

Hvis du står med et hus, hvor renoveringsbehovet er meget omfattende, bør du også holde tallene op mod hvad det koster at rive et hus ned.

Hvilke tiltag bør man prioritere først?

De fleste boliger bør prioritere tag og loft, derefter ydervægge og vinduer, og først derefter ventilation og eventuel ændring af varmesystem. Det er som regel i klimaskærmen, de største energitab og de mest oplagte forbedringer ligger.

En god prioritering følger normalt denne rækkefølge:

1. Stands skader først – fugt, utætheder, råd og svigt i konstruktionen skal afklares, før du isolerer eller lukker huset tættere.
2. Tag og loft – ofte høj effekt pr. krone og relativt lav kompleksitet.
3. Ydervægge og gulve – større investering, men vigtig ved markant varmetab.
4. Vinduer og døre – giver mening, når de eksisterende er utætte, nedslidte eller teknisk dårlige.
5. Ventilation – bliver vigtigere, jo tættere huset bliver.
6. Vandbåret varme – relevant som systemforbedring, men sjældent første skridt alene.

Her er en enkel prioriteringsmatrix:

Det mest synlige er ikke altid det mest rentable. Mange starter med vinduer, fordi de kan ses, men i et ældre hus med dårligt loft og kuldebroer ligger gevinsten ofte et andet sted. Hvis taget samtidig er gammelt eller mistænkes for problemstoffer, bør du se nærmere på forhold som nyt tag på ældre hus, miljøscreening og asbest, før du beslutter rækkefølgen.

Hvordan søger man, og hvad skal man have klar?

Du skal normalt have energimærke, ejeroplysninger, projektbeskrivelse, dokumentation for tilbud og MitID klar, og du må ikke starte arbejdet før tilsagn er givet. Derefter skal projektet gennemføres og dokumenteres korrekt for at få udbetaling.

En praktisk tjekliste ser typisk sådan ud:

• Gyldigt energimærke for boligen
• BBR-oplysninger og ejerdata
• Beskrivelse af de konkrete energitiltag
• Tilbud eller prisgrundlag fra virksomhed med CVR-nummer
• MitID til ansøgningen
• NemKonto til udbetaling
• Faktura og afsluttende dokumentation efter udført arbejde

Hvis der kræves erklæringer undervejs, skal de udfyldes præcist. Det gælder især, hvis der er særlige støtteforhold eller blandede anvendelser. Fejl i dokumentationen kan betyde afslag, selv om selve projektet i princippet er støtteberettiget.

Et godt råd er at afklare tvivlspunkter, før du søger: Er energimærket gyldigt nok? Er tilbuddet detaljeret nok? Er det tydeligt, hvilke bygningsdele der indgår? Er arbejdet reelt ikke begyndt?

Har huset tegn på asbest, PCB, skimmel eller andre miljøproblemer, bør du få det undersøgt tidligt. Ellers risikerer du, at en ellers fornuftig energirenovering bliver stoppet eller fordyret senere. I den situation kan en miljøscreening, en forundersøgelse for asbest eller en byggeteknisk afklaring være det rigtige første skridt.

Hvornår er nedrivning et bedre valg end energirenovering?

Nedrivning kan være et bedre valg, når huset har meget lav restlevetid, alvorlige fugt- eller skimmelskader, svag bæreevne eller statiske problemer, og når de samlede renoveringsomkostninger nærmer sig et niveau, hvor totaløkonomien ikke længere hænger sammen.

Det handler ikke kun om energiforbrug. Et hus kan godt være støtteberettiget og stadig være et dårligt renoveringsprojekt. Hvis de bærende konstruktioner er svækkede, kælderen er gennemfugtet, eller der er omfattende skjulte skader, kan energitiltag blive det mindste af problemerne.

Se på disse kriterier samlet:

• Restlevetid – hvor mange år giver konstruktioner, tag, facade og installationer realistisk endnu?
• Fugt og skimmel – er skaderne lokale, eller gennemgående i huset?
• Statik og bæreevne – er der tegn på deformationer, svigt eller alvorlige sætningsskader?
• Totaløkonomi – hvad koster det at få huset sundt, tæt og energieffektivt i forhold til det færdige resultat?
• Miljøforhold – er der asbest, PCB eller andet, som gør renovering og indgreb dyrere og mere komplekse?
• Genhusning og praktiske følgeomkostninger – kan du blive boende undervejs, eller udløser projektet betydelige ekstraudgifter?

En enkel beslutningsmodel kan se sådan ud:

Der er især grund til at overveje nedrivning, hvis renoveringsbudgettet nærmer sig niveauet for en meget omfattende totalombygning, uden at du får et tilsvarende godt og holdbart hus ud af det. Det gælder ofte boliger med kombinationer af fugt, skimmel, gamle tagmaterialer, sætningsskader og dårlige installationer.

Hvis du er i tvivl, er næste skridt ikke at gætte på tilskuddet, men at få en reel vurdering af husets tilstand. Her kan det hjælpe at læse mere om valg mellem renovering, nedrivning eller nybyg, få en byggeteknisk gennemgang eller undersøge tegn på skimmelsvamp og saneringsbehov. Ved tydelige bevægelser i huset bør du også få afklaret sætningsskader og deres betydning.

Hvad koster energirenovering sammenlignet med nedrivning?

Når et hus kræver meget omfattende indgreb, er det ikke tilskuddet alene, men totaløkonomien, restlevetiden og de skjulte omkostninger, der afgør, om renovering er klogere end nedrivning.

Prisniveauerne varierer meget, men som tommelfingerregel er der stor forskel på en målrettet energirenovering og en totalrenovering, hvor også konstruktioner, fugtproblemer, installationer og skader skal udbedres. En moderat energirenovering kan ligge i et niveau, hvor tilskuddet er meningsfuldt. En tung totalrenovering kan hurtigt blive så dyr, at støtten kun flytter lidt på regnestykket.

Til sammenligning afhænger nedrivning af husets størrelse, adgangsforhold, affaldsmængder, sortering og eventuel miljøsanering. Derfor bør du altid læse vejledende nedrivningspriser som intervaller, ikke faste satser. Du kan få et bedre billede af prisdriverne ved at se på hvad der driver prisen på nedrivning og omkostninger til bortskaffelse af byggeaffald.

Skjulte forhold flytter ofte beslutningen mest. Jordforurening, problemstoffer, genhusning og tung affaldshåndtering kan gøre nedrivning dyrere, mens råd, fugt og konstruktive fejl kan gøre renovering dyrere. Derfor er en tidlig afklaring af fx jordforurening og miljøsaneringens prisdrivere ofte mere værdifuld end at jagte det sidste tilskudskronebeløb.

Findes der andre tilskud eller fradrag, jeg skal kende?

Ja, der kan findes andre støtteordninger, men de er typisk målrettet andre formål end energirenovering. Undersøg dem især, hvis projektet også handler om byfornyelse, støj eller særlige kommunale forhold.

Det kan for eksempel være håndværkerfradrag i de år, hvor ordningen gælder, lokale byfornyelsesmidler eller støjrelaterede ordninger i særlige områder. Nogle boligejere støder også på særskilte puljer i forbindelse med sanering eller lokale udviklingsprojekter.

Det vigtige er, at du ikke blander ordninger sammen ukritisk. En støtteordning til støj, byfornyelse eller fjernelse af problematiske materialer er ikke det samme som energirenoveringspuljen, og de kan have helt andre krav, frister og begrænsninger. Hvis tagmaterialet er en afgørende del af projektet, kan det være relevant at se på mulighederne for tilskud til fjernelse af asbesttag eller et bredere overblik over andre tilskudspuljer til nedrivning og sanering.

Når tilskud ikke er nok

Et tilsagn gør ikke automatisk et dårligt hus til et godt projekt. Hvis energiforbedringen ligger oven på omfattende skader, kort restlevetid eller store skjulte udgifter, kan støtteordningen være økonomisk for lille til at ændre den reelle beslutning.

Det gælder især, hvis du står med flere af disse forhold samtidig:

• tag eller facade med problemstoffer
• gennemgående fugt eller skimmel
• udtjente installationer
• alvorlige sætnings- eller konstruktionsproblemer
• et forventet renoveringsbudget, der nærmer sig et niveau, hvor et nyt spor bør overvejes

I den situation er det mere værdifuldt at få et sikkert beslutningsgrundlag end at fokusere snævert på puljen. En byggeteknisk vurdering, et realistisk budget og en afklaring af miljøforhold er det, der skaber et godt valg.

Vil du arbejde mere systematisk med den vurdering, kan du bruge en særskilt guide til at prioritere mellem energirenovering og nedrivning.