Aktionsværdier for PCB i indeluft: grænser, tolkning og hvad du skal gøre ved overskridelser

Fagligt revideret: juli 2026.

Et måleresultat for PCB i indeluft skal først og fremmest omsættes til handling. Under 300 ng/m³ vurderes normalt ikke som en betydende forøget helbredsrisiko. Ved 300-3.000 ng/m³ bør eksponeringen begrænses med midlertidige tiltag, mens kilden undersøges og en varig løsning planlægges. Over 3.000 ng/m³ kræver hurtig indsats.

Aktionsværdierne er handlingspunkter – ikke en diagnose og ikke alene et svar på, om nogen er blevet syge. Vurderingen afhænger også af, om målingen er repræsentativ, hvor længe rummet bruges, og om børn, gravide eller andre med lang daglig opholdstid bruger lokalet.

PCB giver normalt ikke specifikke symptomer

PCB giver som regel ikke akutte, specifikke symptomer ved almindelig eksponering i boliger. Derfor kan man ikke afgøre, om der er PCB i en bygning, ud fra træthed, ubehag eller andre diffuse gener. Sådanne gener kan have mange andre årsager og bør ikke bruges til selvdiagnose.

Risikoen handler især om høj og langvarig eksponering. PCB er en gruppe miljøgifte, som kan ophobes i kroppen over tid. Stoffet er forbundet med påvirkning af blandt andet hormonsystem, immunforsvar, skjoldbruskkirtel og lever, og PCB er klassificeret som kræftfremkaldende i mennesker. Det betyder ikke, at enhver mistanke eller enhver PCB-holdig bygning udgør en akut sundhedsfare. Det betyder, at mistanken bør afklares roligt og systematisk.

Det afgørende skel er mellem PCB i byggematerialer, PCB i indeluften og PCB i kroppen. Materialet kan være kilden, mens luftmålingen siger noget om den eksponering, der kan ske i rummet. En faglig vurdering eller måling er derfor vigtigere end kropslige signaler alene.

Sådan vurderer du, om måleresultatet er brugbart

En PCB-måling er kun så god som prøven bag den. Se derfor ikke kun på tallet, men også på målemetode, rumtype, ventilation, temperatur og den daglige brug af rummet. Et resultat tæt på en aktionsværdi kan kræve en ny vurdering, før der træffes store beslutninger.

PCB i indeluft angives normalt i ng/m³. I nogle rapporter omtales PCB som PCB7 eller 5 x PCB7. Sammenlign kun resultatet direkte med aktionsværdierne, når rapportens metode og angivelse gør det relevant.

Tjekliste til målerapporten

• Hvilket rum er målt? Et soveværelse, klasselokale eller kontor siger typisk mere om daglig eksponering end et sjældent brugt depotrum.
• Er rummet repræsentativt? Rapporten bør forklare, hvorfor netop dette rum og dette tidspunkt er valgt.
• Hvordan var ventilationen? Højt luftskifte kan sænke koncentrationen, mens mangelfuld udluftning kan øge den.
• Hvordan var temperaturen? Højere temperatur kan øge afgasningen fra PCB-holdige materialer.
• Hvordan bruges rummet normalt? Lang opholdstid gør resultatet mere væsentligt end korte besøg.
• Er måleusikkerhed beskrevet? Det er særligt vigtigt ved resultater tæt på 300 eller 3.000 ng/m³.
• Er der grund til kontrolmåling? Det kan være relevant ved grænsenære tal, ændret ventilation, sæsonskifte eller et ikke-repræsentativt prøvested.

Et resultat på eksempelvis 280 eller 330 ng/m³ bør ikke overfortolkes uden sammenhæng. Små forskelle omkring en aktionsværdi kan hænge sammen med temperatur, luftskifte, prøvested og almindelig måleusikkerhed. Ved tvivl kan det være relevant at få vurderet behovet for en supplerende måling eller en målrettet kildeundersøgelse. Læs mere om PCB-screening og prøvetagning ved renovering.

Hvad gør du ved et forhøjet niveau?

Ved et forhøjet PCB-niveau bør du først begrænse eksponeringen og derefter få afklaret kilden. Midlertidige tiltag kan reducere belastningen i indeluften, men de fjerner ikke PCB-kilden og kan ikke erstatte en plan for varig afhjælpning.

I dag

• Undgå at bore, slibe, skære eller på anden måde forstyrre mistænkte materialer.
• Øg luftskiftet i de berørte rum, hvor det kan ske forsvarligt.
• Hold temperaturen moderat; ved forhøjede niveauer bruges under 20 grader ofte som en praktisk tommelfingerregel.
• Støvsug og rengør overflader regelmæssigt for at begrænse støv og afsætninger.
• Begræns længerevarende ophold i de rum, der har de højeste målte niveauer.

Inden for få dage

• Gennemgå målerapporten og få en teknisk vurdering af sandsynlige kilder.
• Prioritér rum med mange daglige opholdstimer, herunder soveværelser, stuer, klasselokaler, institutionerum og kontorer.
• Dokumentér bygningens alder, tidligere renoveringer, mistænkte materialer og eventuelle skader.
• Vurdér, om der er behov for flere luftmålinger eller materialeprøver.
• Lav en skriftlig plan for både midlertidige og varige tiltag.

Som permanent løsning

• Fjern kilden, hvis det er teknisk muligt og fagligt vurderes som den rigtige løsning.
• Overvej forsegling eller indkapsling, hvis fjernelse ikke kan ske straks.
• Følg op med kontrolmåling eller anden relevant dokumentation af effekten.

Over 3.000 ng/m³ bør ikke håndteres med almindelig drift og ekstra rengøring alene i længere tid. Her er det vigtigt at begrænse eksponeringen hurtigt og få lagt en konkret plan for afhjælpning. Børn, gravide og personer, der opholder sig mange timer dagligt i rummet, bør prioriteres højt. Det er risikostyring og ikke et tegn på, at kortvarigt ophold i sig selv er en akut forgiftning.

Hvor kommer PCB typisk fra?

PCB findes især i ældre fuger omkring vinduer, døre, facadeelementer og samlinger mellem betonelementer. Det kan også forekomme i vindueskit, termoruder, visse malinger, gulvmaterialer og enkelte ældre elektriske komponenter. Bygninger opført eller renoveret cirka 1950-1977 er den vigtigste periode at være opmærksom på.

Bygningens alder er dog kun en første pejling. En bygning fra perioden kan være delvist renoveret, og ældre materialer kan være bevaret i enkelte bygningsdele i en ellers nyere ejendom. PCB kan desuden have påvirket tilstødende materialer over tid. Derfor er det bedst at undersøge konkrete kilder frem for at gætte på baggrund af opførelsesåret alene.

Fuger er ofte et naturligt sted at starte, men kilden skal vurderes i den konkrete bygning. Se mere om PCB i fuger, hvis der er mistanke omkring vinduer, facader eller betonsamlinger.

Skal PCB-kilden fjernes, forsegles eller indkapsles?

Fjernelse er som udgangspunkt den mest direkte varige løsning, fordi selve kilden tages ud af bygningen. Forsegling eller indkapsling kan være relevant, når fjernelse er vanskelig eller ikke kan gennemføres med det samme. Valget bør afhænge af kildetype, adgangsforhold, bygningens brug og risikoen for fortsat afgasning.

Forsegling og indkapsling betyder ikke, at PCB er væk; materialet findes fortsat i bygningen. Derfor er opfølgning og dokumentation vigtig. Ved egentlig afhjælpning kan du læse mere om PCB-sanering.

Hvem skal reagere efter en måling?

Ansvar og beslutningsvej afhænger af bygningstype og rolle. I en ejerbolig er det normalt ejeren, der bestiller yderligere undersøgelser og beslutter afhjælpning. I en lejebolig vil udlejer normalt være den centrale part. På en arbejdsplads skal arbejdsgiver også håndtere sagen som et arbejdsmiljøspørgsmål, mens kommunen eller den ansvarlige driftsherre typisk står for opfølgning i kommunale bygninger.

Et praktisk forløb er at gennemgå resultat og måleforhold, informere relevante brugere af bygningen sagligt, sætte midlertidige tiltag i gang, undersøge kilderne og vælge en dokumenteret varig løsning. Ved renovering bliver bygherre, rådgivere og udførende virksomheder ofte en del af forløbet.

Hvad koster undersøgelse og afhjælpning?

Prisen afhænger af boligtype, antal prøver, adgangsforhold og hvor omfattende forureningen er. Vejledende kan screening og prøvetagning ligge omkring 6.000-12.000 kr., mens laboratorieanalyser ofte ligger omkring 600-950 kr. pr. prøve. Tallene er ikke faste priser og bør bruges som et første budgetoverslag.

Sanering varierer langt mere. Ved fuger er et vejledende niveau omkring 800-1.500 kr. pr. løbende meter, når blandt andet afskærmning og værnemidler indgår. Omkostningen kan blive væsentligt højere, hvis PCB også har spredt sig til tilstødende materialer, eller hvis bygningen skal holdes i drift under arbejdet.

En tidlig og målrettet undersøgelse kan gøre det lettere at afgrænse opgaven, før der bestilles omfattende arbejder.

Dokumentation og opfølgning efter afhjælpning

En PCB-sag er først afsluttet, når der er dokumentation for, hvad der blev fundet, hvad der blev gjort, og om tiltagene har haft den ønskede effekt. Gem derfor målerapporter, materialeprøver, beskrivelser af løsningen og eventuelle kontrolmålinger.

Hvis PCB-holdige materialer fjernes, skal affaldet håndteres korrekt som farligt byggeaffald. Hvis materialer i stedet forsegles eller indkapsles, skal det fremgå tydeligt af bygningens dokumentation, så næste renovering kan planlægges sikkert. Se vejledningen om PCB-affald og bortskaffelse for den særskilte håndtering af de fjernede materialer.

Den sikre rækkefølge er: forstå målingen, begræns eksponeringen, find kilden, vælg den varige løsning og dokumentér resultatet. Det er netop den beslutningslogik, aktionsværdierne for PCB i indeluft skal understøtte.